Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Luk aldrig ræven ind i hønsehuset

Source:hizb-ut-tahr.dk
Author:Asgher Ahmed
Date:15/04-2011

Da Gaddafis massakre på egen befolkningen begyndte at rulle hen over skærmen blev opinionen for intervention så stærk, at da NATO meddelte om sin intention om at forhindre en humanitær katastrofe, blev den mødt med kyshånd. I stedet for at oprørerne bad om hjælp fra Egyptens militær, som jo er dens naturlige nabo, bad man om hjælp fra NATO, og herunder også Italien, som jo var det libyske folks største fjende, under besættelsen, i mange år! Kan man virkelig forvente at lande som har vokset sig magtfulde ved kolonisering, uden hensynstagen til værdien af liv, ønsker det libyske folk ve og vel?!

For anden gang på få dage har Nato styrker nu bombet oprørere i Libyen. Første gang var d. 2. april hvor Nato i et luftangreb dræbte op mod 14 personer i den olierige by Brega. Af NATO blev hændelsen bortforklaret ved at der blev skudt mod dets fly med anti-luftskyts fra Brega, hvorfor de var nødsaget til at bombe.

Torsdag d. 7. april bombede NATO styrker så endnu en gang oprørerne, men denne gang var det ikke inde i Brega, hvor der angiveligt blev skudt mod NATO’s fly – denne gang var oprørerne uden for byen; klart adskilt fra evt. misforståelser. Alligevel blev der bombet…

Så kan man spørge sig selv; hvorfor bomber NATO oprørerne, når flere af de allierede netop giver klart udtryk for at ville støtte oprørerne?

Svaret kan være at finde i at NATO er en flerdimensional størrelse der grundet sin konstellation har flere parter som følgelig har flere, og i dette tilfælde, modsatrettede interesser.

Italien ønsker formodentlig at bevare det gode forhold til Libyen, da landet er den største individuelle aftager af Libyens olieproduktion. Frankrig aftager ligeledes store mængder. En ustabilitet, eller fordyring, af energileverancer fra Libyen er af kritisk betydning for de europæiske lande – de fleste kan måske huske da Rusland lukkede for gassen blot for at markere sin magtposition, for få år tilbage.

Men aktøren med de modsatrettede interesser er, som ofte USA, der prøver at udvide sin indflydelse i verden, og særdeleshed de ressourcerige områder. Af selv samme årsag har udenrigsminister Hillary Clinton rejst regionen tynd, i forsøget på at etablere kontakt til bestemte fraktioner af oprørerne. Fraktioner der kan samarbejdes med, for derefter at USA kan bane disses vej til at blive beslutningstagere – altså i regeringen – for derefter at kunne realisere USA’s interesser. Karzai, Zardari, Mubarak, osv. af navne er eksempler på netop dette - selv Hassan Ouattara i det uroplagede Elfenbenskysten, som USA ynder at støtte, er af selv samme årsag.

Både USA og Europa er fuldt ud klar over at oprørerne ikke er en monoton størrelse, og at de ikke alle kan skæres over én kam. Derfor forsøger Europa og USA nu hver især, desperat at danne kontakt til de oprørere som kan anvendes til egen fordel, men det er en kamp mod tiden inden den anden part formår at køre en person frem og danne opinion omkring vedkommendes legitimitet.

I øjeblikket ligner det mest af alt en katten efter musen taktik, hvor der bevidst ikke gås efter at fjerne Gaddafi, da det vil danne et tomrum som endnu ikke kan udfyldes; men formålet blot er at holde ham og oprørerne i skak, indtil der kommer en brugbar kandidat i sigte.

At oprørerne skal holdes i skak indbefatter altså at forhindre de ”forkerte oprørere” (afhængigt af hvilken stormagt der ser på det) ikke skal kontrollere noget så vigtigt som den olierige by Brega – hvorfor det er sandsynligt at de seneste NATO-bombninger der ramte oprørene var intentionelle!

Dette burde ikke komme som en overraskelse for den politisk bevidste muslim. At en samling af kolonimagter ikke vil andet i den islamiske verden end at kontrollere energiforsyninger og udvinde naturressourcer – alt andet er blot indpakning for at det synkes bedre; afværge humanitære katastrofer, sikre demokrati og menneskerettigheder osv.

Libyens oprører lukkede desværre fjenden ind i landet med åbne arme, og nu anes konsekvenserne – men hvad andet kan der forventes når ræven lukkes ind i hønsehuset?!