Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

NSA får forfattere og journalister til at udøve selvcensur

Source:http://www.information.dk/482525
Author:Martin Burcharth
Date:20/12-2013

Efter afsløringen af NSA’s overvågning er forfattere og journalister begyndt at censurere sig selv. De benytter stadig sjældnere pennen som protest, viser måling blandt medlemmer af den amerikanske PEN-klub

Den amerikanske poet Sarah Arvio havde aldrig forestillet sig, at et digt hun skrev i 2002 en dag ville blive genoptrykt på en website tilhørende libyske jihadister, og at hun mange år senere af den grund ville blive ransaget i en lufthavn for sprængstof og narkotika.

Men det er præcist, hvad der skete i Mexico Citys lufthavn. Her blev Arvio trukket til side af en mexicansk politibetjent og fik at vide, at hun stod på en liste udarbejdet af den amerikanske regering og benyttet til at ransage personer, som rejser ind i USA.

To måneder tidligere havde Arvio i et essay i Antioch Review beskrevet, hvordan hun ved et tilfælde havde opdaget sit digt på den islamistiske website. Nu gik det pludselig op for hende, at NSA måtte have opsnappet essayet og registreret hende på en overvågningsliste.

»Det er i det øjeblik, jeg udøver selvcensur,« fortæller Sarah Arvio.

»Jeg bad straks digterklubben, Poets House i New York, om at tage mit essay ned fra deres website. Jeg ville ikke have, at nogen fandt ud af, at en jihadist i Libyen havde sat mit digt i forbindelse med terrorisme.«

Arvio er ikke ene blandt amerikanske forfattere og journalister.

En undersøgelse foretaget dette efterår af PEN American Center viser, at en overraskende stor andel af PEN-klubbens medlemmer er begyndt at udøve en eller anden form for selvcensur – især efter Edward Snowdens afsløringer i sommer af National Security Agencys massive overvågning af telekommunikation og e-mail i USA og verden over.

I de sociale medier har 28 pct. af de adspurgte helt eller delvist undladt at skrive om visse emner. Én ud af fire PEN-medlemmer undgår bevidst specifikke temaer i telefonsamtaler, og 16 pct. undgår at skrive og holde tale om et særligt emne. Den samme andel afstår i visse situationer fra at bruge internettet til research.

Journalister er endvidere blevet mere omhyggelige med at udviske digitale spor og beskytte deres kilder (14 pct.).

Ubegribeligt

Suzanne Nossel, direktør for PEN American Center i New York, er dybt foruroliget over den voksende tendens til at udøve selvcensur blandt forfattere og journalister. »Det er ikke, fordi den kreative klasse har gjort oprør mod overvågningen. I stedet for at mobilisere og protestere har skribenterne ændret deres adfærd, de tilpasser sig,« siger Nossel.

Sarah Arvio hører til en af de forargede, der vil gøre noget:

»Det er ubegribeligt, at jeg kan blive ransaget for besiddelse af sprængstof og narkotika i en lufthavn, blot fordi jeg har skrevet et digt og et essay,« siger den amerikanske digter.

»Vi bliver nødt til at være dristige og handle nu. Ellers vil myndighederne føle sig bemægtiget til at fortsætte overvågningen og forfølge os på grundlag af en spinkel mistanke om et eller andet. Og vi har ingen ret til at blive underrettet, for NSA vil ikke sige noget.«

Arvio fortsætter: »Det er fuldstændigt uacceptabelt, vi ikke kan ytre os om visse ting. Demokratiets grundpille er, at vi alle kan reflektere og tale om ideer, uagtet om staten anser dem for at være acceptable eller ej. Skal jeg holde op med at bruge ordet ’jihad’ i telefonen?«

Andre meningsmålinger lavet efter Snowdens afsløringer har vist, at amerikanerne har antaget en relativt afslappet holdning til NSA’s overvågning. En almen holdning i befolkningen går på, at der intet er at frygte, hvis man ikke har gjort noget ulovligt.

Hertil skal der ifølge PEN-direktøren lægges den omstændighed, at amerikanerne allerede har accepteret at opgive en del af deres privatliv i kraft af deres tilstedeværelse på internettet og især i de sociale medier.

»Så folk slutter, at der ikke er forskel mellem at lade Facebook og NSA få adgang til sine personlige oplysninger. Men det er en farlig sammenblanding af personlige oplysninger og ens frihed til at ytre sig politisk,« påpeger Suzanne Nossel. Trods den amerikanske offentligheds mere eller mindre passive holdning til NSA’s overvågning har Edward Snowdens afsløringer skabt røre i politiske kredse og blandt menneskeretsorganisationer.

I Kongressen venter for tiden to lovforslag på at blive behandlet. Det ene vil sætte en stopper for NSA’s opsnapning og lagring af metadata om e-mails og telefonopkald, med mindre agenturet har anskaffet en retskendelse til at overvåge enkeltindivider.

Det andet lovforslag indlægger nye garantier mod misbrug af de eksisterende overvågningsprogrammer. Herudover vil en kommission, nedsat af præsident Barack Obama, i slutningen af december fremsætte en række forslag til reform af overvågningsapparatet.

I strid med forfatningen

Flere selvejende institutioner vil desuden efterprøve ved forbundsdomstolene, hvorvidt overvågningen er i overensstemmelse med USA’s forfatning. I mandags erklærede en forbundsdommer indledningsvist, at NSA’s indsamling af telefondata »med stor sikkerhed« overtræder forfatningen.

Den udbredte passive holdning i befolkningen og villigheden til at tilpasse sig overvågningen vækker genklang hos forfatteren og psykoterapeuten Janna Malamud Smith, datter af den skønlitterære forfatter Bernard Malamud.

Malamud Smith har i en af sine bøger beskæftiget sig med retten til at værne om det personlige og privatlivet.

»Der er to typer overvågning i vort samfund. Der er den konstante overvågning fra andre, som vi nyder godt af, og som er til det fælles bedste. Forældre overvåger f.eks. deres børn og naboer hinanden,« siger den amerikanske forfatter og fortsætter:

»Men statens overvågning er ikke nødvendigvis forbundet med det fælles bedste. Snarere er formålet at omforme os til konforme og lydige borgere. Det værste er, at denne forvandling sker ubemærket i en kultur som den amerikanske, der er baseret på føjelighed og konformitet,« siger Malamud Smith, der bor i Boston.

Som totalitære stater

I den forbindelse opstår der urovækkende paralleller mellem fortidens totalitære samfund og nutidens overvågningssamfund. I Sovjetunionen og de østeuropæiske lande tilpassede borgerne deres adfærd til den konstante overvågning vel vidende, at det mindste fejltrin kunne koste dem dyrt. I den sovjetiske forfatter Nadezjda Mandelsjtams erindringer – som citeres i en bog af Malamud Smith – beskrives den dybe psykiske skade, Josef Stalins overvågning påførte sovjetborgerne.

»Vi blev alle sammen lidt mentalt forstyrret, ikke rigtigt syge, men heller ikke rigtigt normale. Vi var mistænksomme over for andre, løgnagtige, forvirrede og begrænsede vores ytringer, mens vi samtidig opførte os som nogle pjankede teenagere,« skrev Mandelsjtam i ’Håb mod Håb’.

Den mentale tilstand er amerikanerne naturligvis ikke nær, bemærker Malamud Smith.

»Men vi er ligeså villige til at acceptere statens argumentation for overvågningen – i vores tilfælde, terrortruslen – som sovjetborgerne var. Staten siger, den vil beskytte os, og det er svært at modsætte sig. Derfor er amerikanerne ikke så tilbøjelige til at protestere,« siger hun.

Det er netop denne parallel til totalitære staters overvågning, der er så chokerende for PEN-direktør Suzanne Nossel.

»Tænk, at det kan ske i USA. Vi troede, at den slags overvågning kun sker i udlandet. Amerikanske forfattere har altid udtrykt solidaritet med skribenter i andre lande, hvis ytringsfrihed var truet. Nu er det vores ytringsfrihed, der er truet.«