Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Grov mishandling i dyreforsøg

Source:www.forsoegsdyrenes-vaern.dk
Date:06/09-2004

Ifølge Dyreforsøgstilsynets årsberetning blev der i 2002 anvendt 371.072 dyr til forsøg. Forsøgsdyrenes Værn mener at tallet er langt højere, blandt andet fordi man i f.eks. transplantationsforsøg (hvor der transplanteres organ fra ét dyr til et andet) kun lader det ene dyr indgå i statistikken og fordi de forsøgsdyr der aflives på grund af overproduktion, forkert køn eller lignende heller ikke tælles med.

Hvilke dyr anvendes til forsøg i Danmark?

Aber
Chinchillaer
Egern
Fisk
Fugle
Flagermus
Frøer
Får
Geder
Gerbils (ørkenrotter)
Grise
Gæs
Hamstere
Heste
Hunde
Høns
Insekter
Kalve

Kaniner
Katte
Krondyr
Kyllinger
Køer
Marsvin (gnaveren)
Marsvin (havdyret)
Mink
Mosegrise
Muldvarpe
Mus
Pindsvin
Rotter
Skildpadder
Tudser
Vagtler
Ællinger

Der er i 2002 (de senest oplyste tal) givet tilladelse til følgende typer dyreforsøg i Danmark:
Adfærds-/stressforsøg
Biologiske kontrolforsøg
Dermatologiske forsøg
Ernærings-/stofskifteforsøg
Farmakodynamiske forsøg
Farmakokinetiske forsøg
Fysiske påvirkninger
Immunologiske forsøg
Infektionspatologiske forsøg
Organfunktionsforsøg
Toksikologiske forsøg (herunder vurdering af produkter og udstyr til humanmedicinsk- og tandlægevirksomhed)
Onkologiske forsøg (onkologi = kræft)
Blod-/vævs og organdonering
Økotoksikologiske forsøg
Reproduktionsbiologiske forsøg
Tilladelser til undervisning
Metode afprøvning

Endvidere oplyser Dyreforsøfstilsynet at der i 2002 blev anvendt 14.890 dyr til "Andre forsøgstyper".
Forsøgsdyr hører under Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993

Katte i forsøg
Katte afviger ikke fra andre forsøgsdyr, når det gælder behovet for naturlig adfærd: have samvær med artsfæller, røre sig og blive stimuleret af sanseindtryk og oplevelser.
De fleste forsøgsdyr har imidlertid ingen eller ringe mulighed for dette – trods det faktum, at der i Lov om Værn af Dyr står, at ”enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”. Skulle man følge ”anerkendte, praktiske og videnskabelige erfaringer”, når det gælder dyrenes adfærdsmæssige behov, så skulle det være forbudt at holde forsøgsdyr under de forhold, de i dag lever under!

Katte der indgår i forsøg sidder som hovedregel opstaldet under beskæmmende forhold: et bur fremstillet af metalplader, to metalskåle til mad og vand (ofte monteret på indersiden af lågen) og til tider en mindre hylde placeret oppe i den bageste del af buret. Europarådsdirektivet om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål foreskriver, at et bur til en voksen kat skal være mindst 0,2 m². Der er altså ikke noget der forhindrer forsøgsinstitutterne i at købe bure af betydeligt større dimensioner, men det er de færreste, der vil betale denne merudgift.
I tiden op til de skal indgå i forsøg, er der mulighed for at lade killinger gå sammen i større rum, hvor de også kan have legeredskaber. Når forsøget påbegyndes, bliver kattene imidlertid som hovedregel isoleret i hver deres bur.
Voksne katte sidder alene fra det øjeblik de ankommer til forsøgsinstituttet. Når en kat indgår i forsøg, kan der være behov for at foretage analyser af kattens urin og fæces (se senere) eller katten kan være blevet påført skader eller defekter der gør, at den har ændret adfærd, f.eks. at den ikke kan gå, ikke kan holde på urinen eller lignende. Det betyder, at kattene ikke kan opholde sig i samme bur.

I grundforskningen anvendes katte i særlig høj grad i neurobiologiske forsøg, medens de i den veterinærmedicinske forskning bl.a. indgår i forsøg, der vedrører Feline Immunodeficiency Veries (FIV – populært benævnt katte-aids), som dog også bruges som model for Human Immunodeficiency Veries (HIV).

I FIV-forsøg lever kattene i forsøgsinstituttet i meget lang tid, så udviklingen af sygdommen kan følges. I de neurobiologiske forsøg kan katten meget vel have opholdt sig på forsøgsstedet længe, men når forsøget går i gang, bliver katten ofte aflivet, medens den endnu er bedøvet. Ved en række andre forsøg følges kattene over lang tid som f.eks. i søvnforsøg og visse hjerneskade- eller rygmarvsforsøg.

Katte anvendes også i foderforsøg. Nogle mennesker tror noget naivt, at sådanne forsøg blot består i, at man skal konstatere, om katten bedst kan lide maden i madskål A eller i madskål B. Det er imidlertid ikke tilfældet. Foderblandinger med højt eller lavt indhold af en lang række stoffer og i forskellige blandinger afprøves på kattene i længerevarende forsøg. Der opsamles urin og fæces fra kattene, så man kan undersøge hvor meget eller hvor lidt der udskilles af alle disse stoffer og endelig tages der blodprøver.

Når der skal opsamles urin og fæces fra en kat skal den opholde sig i et såkaldt metabolismebur. Burets bund består af en metalrist, hvorigennem både urin og fæces kan passere og opsamles i en bakke nedenunder. Katten har derfor ingen mulighed for at tildække sine efterladenskaber med grus eller andet. Stort set alle dyr er meget omhyggelige med enten at besørge bestemte steder og/eller at tildække det, de kommer af med. Det er meget stressende for et dyr ikke at kunne følge dette adfærdsmønster, og bl.a. for kattene betyder det, at de ”holder sig” i meget lang tid. Det resulterer igen i lange ophold i metabolismeburene og det påvirker deres velbefindende.

Katte anvendes bl.a. i
- undervisningsforsøg (medicin- og veterinærstuderende, læger og dyrlæger)
- neurologiske forsøg
- allergiforsøg
- giftighedsforsøg
- søvnforsøg
- nervebiologiske forsøg
- foderforsøg
- blodtryks-forsøg

Prisen på forsøgskatte varierer. Killinger op til 10 uger kan koste fra 2300 kr. og prisen stiger med kattens alder. En kat over 8 måneder kan komme op på over 5300 kr. Kattene købes som regel hos store udenlandske avlscentre. De høje priser skyldes bl.a., at man kender dyrets arvemateriale og derved kan garantere, at de er fri for arvelige sygdomme og defekter. Nogle få danske institutter avler selv kattene. I 1999 indgik 44 katte aktivt i forsøg i Danmark. Andre sad i »venteposition«. Antallet af katte til forsøg i Danmark ventes at stige.

Heste misbruges
Hormonpræparat til kvinder fremstilles på basis af hesteurin som udvindes fra drægtige hopper under store lidelser.

Medicinproduktionen foregår i USA på gårde, hvor landmænd med ledig staldplads tegner kontrakt med medicinalfirmaet Wyeth-Ayerst om urinopsamling fra heste:

Hopperne bliver gjort drægtige, og når de er 4 måneder henne sættes de på stald, får lagt et kateter op i urinblæren og en pose til opsamling af urinen bliver med snore fastgjort omkring hestens mave og hale. Disse snore gnaver ofte i lysken på hestene og giver anledning til sår og andre gener for dem.

Hopperne tilbringer nu de resterende 7 måneder af deres drægtighed i stalden. Under deres ophold dér tilbydes de kun 13 liter vand dagligt - ca. en trediedel af den mængde væske, de normalt drikker - med det formål at få deres urin så koncentreret som muligt. Hestene tisser mellem 8,3 og urin dagligt, og den sælges for ca. 4,5 dollar pr. liter til Wyeth-Ayerst.

Når hopperne har født deres føl i marts eller begyndelsen af april, får de 2 måneder sammen med dem. Derefter køres langt hovedparten af føllene til slagtning. Kødet anvendes hovedsageligt til hundefoder eller sælges til brug i burgere i Europa. Under normale forhold fravænnes føl tidligst, når de er 6 måneder. At fjerne et 2 måneder gammelt føl fra hoppen er en voldsom belastning for hende - både fysisk og psykisk. Hun producerer stadig mælk, når føllet tages fra hende, og selvom mælkeproduktionen langsomt aftager, når føllet ikke længere dier hende, så kan det i op til en måned efter give problemer i form af spændinger og knuder. Rent psykisk er det meget hårdt for hesten at få frataget sit føl på så tidligt et tidspunkt - hun vil være nedstemt og "kalde" på føllet i tiden derefter.

Umiddelbart efter folingen bliver hopperne gjort drægtige igen og i oktober måned er de tilbage i staldene.

Denne procedure gentager sig år ind og år ud, indtil hoppernes reproduktionsevne - der som oftest varer i 10 år eller mere - ophører, og de køres til slagtning.

Der findes tre typer af hormonet østrogen som er aktive i en kvindes krop: estron, estradiol og estriol.

Estradiol er det primære østrogen, som produceres i æggestokkene, og estron er en omdannet form af estradiol.

Ifølge dr. Julian Whitaker, leder af det amerikanske The Wellness Institute, mener man, at estron kan forårsage brystkræft. Estriol skulle virke beskyttende mod brystkræft og produceres i kvindens krop under graviditet. Undersøgelser har desuden vist, at et højt estriol-niveau især findes hos veganere* og hos asiatiske kvinder, og at risikoen for at få brystkræft inden for disse to grupper er signifikant reduceret på grund af disses plante-baserede kost.

Østrogen bruges i behandlingen af en lang række af de lidelser, der opstår i forbindelse med kvindens overgangsalder (menopause) såsom f.eks. hedeture og tørre slimhinder.

Den amerikanske Food and Drug Association klassificerer østrogen-pillernes indhold som en række af stoffer med stort set de samme sikkerheds- og anvendelighedsprofiler. Den overvejende forskel mellem de enkelte østrogen-behandlingspræparater er deres styrke og det tidsrum, de er virksomme i kvindens krop. Fordelene ved de forskellige østrogen-præparater er de samme. The Food and Drug Association har godkendt mange østrogen-piller, som enten er udvundet af planter eller er syntetiske.

Hormonpræparatet Premarins omdannelse sker hovedsageligt i tarmen, hvor det omdannes til estron - det østrogen der (blandt meget andet) menes at kunne være årsag til brystkræft. Premarin er det hormonpræparat, der udskrives flest recepter på i USA, og medicinalfirmaet Wyeth-Ayerst tjener tæt ved en milliard dollars om året på præparatet. Mange amerikanske kvinder er helt uvidende om, at der findes andre hormon-præparater.

Premarin betegnes i annoncer som værende "naturligt". I følge lægen Philip Warner, direktør for The Menopause Institute of Northern California, er "udskrivningen af recepter på Premarin blevet en vane for mange af os læger. Forestillingen om, at et stof, som udvindes fra hestes urin, er "naturligt" for en kvindes krop er vel resultatet af 50 års succesrig annoncering".

Den amerikanske dyreværnsforening PETA oplyser, at en undersøgelse, som udføres af The National Institute for Health (NIH), afdelingen for "Womens Health Initiative" (WHI), og som løber over en 14-årig periode, undersøger effekten af hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen. Undersøgelsen koster skatteyderne 628 milliarder dollars. I undersøgelsen indgår Premarin som det eneste østrogen-præparat, og det giver medicinalfirmaet Wyeth-Ayerst en helt urimelig fordel i forhold til andre østrogen-præparater.

Dr. Jack Hardgrove, som er direktør på The Vanderbilt Menopause Center mener, at når ordet "naturligt" anvendes i Wyeth-Ayerst's reklamemateriale, så burde det referere til "strukturen af hormonet selv, ikke til kilden til hormonet. Premarin er et naturligt hormon, hvis din mad er hø!"

Hesteurin er ikke specifikt nævnt på etiketterne af Premarin, Prempo og Premphase som en ingrediens. Wyeth-Ayerst giver selv følgende oplysning i det danske Lægemiddelkatalog: "Naturlige vandopløselige konjugerede østrogener af ikke human oprindelse, bestående af natriumsulfatestere af estron (50-65%) samt ekvilin (20-35%) og mindre mængder af andre østrogenderivater af isoleret urin fra drægtige hopper".

I Lægemiddelkataloget, som udarbejdes på foranledning af Danmarks Apotekerforening, Foreningen af danske Medicinalfabrikker (MEFA) og Medicinindustriforeningen (MEDIF) står at læse: "Man......skelner mellem naturlige og artificielle** hormoner, hvor artificielt betyder hormoner, der ikke forekommer hos mennesker eller dyr". For ikke-læger virker det ikke desto mindre forkert at se fremført i annoncer, at udtræk fra heste-urin er noget naturligt for en kvinde at indtage.

Kvinder kan have mange grunde til at sige ja eller nej til hormonbehandling. Men én af grundene til at sige nej til Premarin og beslægtede præparater kunne være de lidelser hestene udsættes for.